Om

SMOK er den lokale motorklub for 4-hjulet motorsport i Skanderborg og omegn.
Klubben blev stiftet i 1970 med bil-orienteringsløb som eneste aktivitet. Men dette har ændret sig meget. I 1980'erne kom både Manøvre- og Specialprøver(nu hedder det klubrally), Rally samt Folkerace og Banerace med på programmet. Senest har klubben fået aktive hold i historisk rally og hillclimb.


Klubben har ikke selv bane eller andre faciliteter til motorløb, ud over de østjyske veje, som vi med politiets tilladelse bruger til orienteringsløb, økonomiløb og manøvreprøver.

Andre aktiviteter foregår til andre klubbers løb, hvor vi tager af sted samlet eller individuelt, alt afhængig af tid og sted.
I dag er Folkerace den aktivitet med flest aktive, og der er stort set SMOK kørere med til alle jordbaneløb i folkerace.

Ud over selv at dyrke motorsport som aktive, så er vi i klubben også meget aktive med at hjælpe vores naboklubber med at arrangere løb. Vi er således faste officials ved asfaltbaneløb på Ring Djursland, flere af klubbens medlemmer er desuden officials på Jyllands Ringen.

Vi har flere uddannede officials til afvikling af rallyprøver, og deltager ofte ved afvikling af DM rally i det øst- og midtjyske område.

Og så dyrker vi selvfølgelig det sociale! Vi tager til motorløb sammen, holder klubmesterskab i go-cart, holder klubaftener og klubfester osv.

Hvis du går med en spirende racerkører inden i dig - så er SMOK stedet at starte din karriere....!